Siden skaberene af RtCW har gjort deres arbejde frit tilgængeligt for os alle, finder jeg at det eneste relevante licens for mine 'kunstværker' er GPL: Gnu public license.
I korthed: brug hvad du vil af min kode, modificer den, tag penge for resultatet hvis du har lyst. Du er kun forpligtiget til to ting i bytte - krediter mig for mit arbejde, og offentliggør din egen kode!
Der kan være objekter fra det originale spil i mine maps. Disse er ikke omfattet af GPL, og må selvfølgelig kun bruges i overensstemmelse med spillets licensbetingelser.
24 June 2003
Efter et helt års pilleri er jeg blevet færdig med en lille SP bane, 'Start'.
Min drøm er at dette skal være den første bane i en 'Game Pack', men jeg aner ikke om jeg nogensinde bliver færdig... Jeg arbejder så forfærdeligt langsomt. Banen kan downloades som en færdigkompileret pakke for 'normale' spillere, og mappere er velkomne til også at hente den rå, ukompilerede .map-fil.
'Start' kan downloades her (1.4 Mb) i den færdige udgave, og den rå .map-fil (216 Kb)
beregnet for GtkRadiant editoren er her. Der er en .txt-fil med instruktioner,
plottet i historien og instruktioner i at starte banen inkluderet i den færdige udgave. Her er også de nødvendige scripts.
Jeg håber du kan li' den.
04 July 2003
Der var en begravelse i familien - meget nedslående. Jeg blev nødt til at gøre et eller andet for at komme i bedre humør, resultatet blev dette lille map. Det er et signalhus / kontrolpost / etellerandet. Det ser temmelig tysk ud, men originalen står på Esbjerg Havn, på hjørnet af Dokhavnen.
Det tog en små 40 timer at hækle denne lille prefab sammen. Brug den som du har lyst, som dekoration, en stilling for en snigskytte etc. Bare husk GPL (se ovenfor).
Det komplette map er her.
09 July 2003
Hm. Der var nogen der kunne li' min europæiske jernbane. Så jeg lavede dette:
Jeg tror ikke dette lokomotiv eksisterer i den virkelige verden... Det er en blanding af en Preussisk T3, en Tysk type 91 fra efterkrigstiden, og en Svensk Nydqvist fra 1915-16. Det rød/hvide/røde bånd på skorstenen er DSB's særlige kendetegn, men det røde chassis og de rødt indlagte kobbel-og drivstænger er meget tyske. Ren fantasi.
Brug den som du har lyst - husk GPL! Og pas på - der er så mange stumper at det hurtigt kan ødelægge billedfrekvensen...
Filen er her.
Jeg har skrevet et lille engelsk stykke undervisningsmateriale: "The 'Return to Castle Wolfenstein' beginners AI scripting HOWTO". I øjeblikket er det nået til version 0.1.1, og der skal sikkert stadigvæk pilles lidt før den når ver. 1.0.0. Hvis jeg nogensinde får det gjort.
Filen er her, i zip - format.Helt kort - nej.
Jeg bad om hjælp i "The Leaky Cauldron" - jeg ønskede at genskabe Hogwarts' FMM klasse som et level for RtCW eller ET. Jeg fik hjælp - tak og 'godt gået' til Radix_lecte. Det hjalp desværre ikke, proportionerne er forkerte: Værelset er for kort, for smalt og højt. Og alle de små indviklede dekorationer, tagbjælkerne etc er kun noget udtværet rod i det stillbillede min gamle video kan levere.
Her er der et par screenshots. Det er kun et hurtigt map, lavet på en 8- 10 timer. Jeg kan gøre det bedre, men så skal jeg have ordentlig dokumentation. De fleste af detaljerne mangler eller er forkerte - men jeg forsøgte bare at vise at det kan gøres. Klik for at få større billeder.
Du kan downloade banen her. Instruktioner for at starte banen er vedlagt. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men jeg fik lavet banen til RtCW Single-player istedet for til ET.
Et helt spil ville have taget en utrolig mængde teamwork. Det ville have taget mange timer at genskabe Hogwarts - eller Diagonalstræde, eller Hogsmeade - endnu flere at re-skinne figurerne, at fjerne våben og ammunition, erstatte dem med tryllestave, besværgelser og eliksirer, og at skabe en god historie til spillet. Måske ville JKR have givet en ide eller to?
I "The Leaky Cauldron" frygtede de fleste at den største modstand ville komme fra Warner Bros. De har købt rettighederne til Harry fra JKR. Og de er ikke kendt for at omgås 'deres' intellektuelle ejendom lemfældigt. Slutningen blev, at ingen turde mappe for sådan et projekt. Der var ikke engang nogen, der turde spørge WB om tilladelse.
Så det projekt døde. Dette map er det eneste, der blev lavet. Kan du bruge det, værsgo. GPL som sædvaneligt.
Har du forresten set hjemmesiden for den Danske Hekse- og Troldmandsskole?